Hos TRÆ & BUSK er vi eksperter i plantning. Vi anlægger hele haver og andre anlæg samt enkelte bede, og vi planter buske, træer og hække samt tilplanter krukker og kummer.
Det er en skrøne, at det er hurtigere at vedligeholde en græsplæne end et bed eller en anden beplantning. En græsplæne skal slås 20-30 gange årligt og skal også gødes, vertikalskæres og kantklippes. Et tæt beplantet bed eller et bed dækket med dækbark kræver mindre arbejde og tid, men kan være vanskeligt at etablere, hvis man ikke har tilstrækkelig viden om planter.
Hos TRÆ & BUSK har vi årtiers erfaring i at anlægge haver, der opfylder kundens ønsker og kun kræver den pleje, som kunden er stillet i udsigt. Uanset om du har en klar idé eller kun en fornemmelse af, hvad du vil have, så kan vi hjælpe med at udarbejde en haveplan og anlægge alle havens komponenter.
Vi tilbyder inspiration til ny eller ændret beplantning i park- eller haveanlægget. Vi kan anlægge bede, som blomstrer eller giver et ensartet bunddække. Vi planter buske, hække, løg eller små og store træer. Vores udvalg og muligheder med planter er enormt, og vi kan hjælpe med at vælge og designe hele haven eller det enkelte bed.
Eksempler på beplantninger er:
- Plantning af hække. Mange sorter og i mange størrelser.
- Rosenbed eller roser i kombination med andre planter
- Staudebed og andre blomstrende bede.
- Rhododendronbed og surbundsbed
- Plantning af buske, fx stedsegrønne buske, blomstrende buske og bærbuske.
- Plantning af træer. Nåletræer, løvtræer, frugttræer, små og store træer.
Når der skal vælges planter og plantes, er det vigtigt at have viden om vækstvilkårene på den pågældende lokalitet. Det indebærer jordbund, fugtighed, vindforhold og sol/skygge. Konkurrence fra andre arter som træer eller ukrudt kan også påvirke væksten af nye planter. Vi ved, hvilke planter der fungerer bedst hvor, og vi kan vejlede dig i at opnå det bedste resultat med din nye beplantning.
TRÆ & BUSK anlægger beplantninger og bede på Sjælland, primært omkring København, Solrød, Greve, Vallensbæk, Roskilde, Køge, Ringsted, Taastrup, Ishøj, Brøndby, Albertslund, Hvidovre og Frederiksberg. Vi er stolte af at være blevet kåret som Årets Anlægsgartner hele fem gange og har Danmarks mest tilfredse kunder.