Træ og busk

Fliserens

- vi løser alle anlægsgartner-relaterede opgaver

Arbejdstilsynets grønne smiley

Fliserens

Trænger din terrasse eller indkørsel til en kærlig hånd?

Så er denne fliserens-pakke en flot og billig løsning!

  • Med fliserensning kan du få fjernet mos, alger, fedt, flisepest og andet snavs. Fliserens er både til fliser og belægningssten, og både til beton-, sandstens- og granitprodukter. Vi kan også rense kanter, støttemure, højebede og trapper mm.
  • En efterfølgende imprægnering giver en beskyttende overflade over for vand og snavs, og har samtidig en afvisende effekt over for mos og alger
  • En afslutning med fugesand vil give et ny anlagt ”look” og er samtidig ukrudtshæmmende.

Prisen er 65 kr/kvm. alt inkl.

Proceduren ved fliserensning er:

Vi starter med at rense dine fliser med specialudstyr, hvilket vil sige, at flisernes overflade ikke beskadiges, da vi med vores udstyr har mulighed for at tilpasse trykket til flisens eller belægningsstenens styrke. Efter rensningen er overfladen så ren, som den kan blive, alt fra alger, flisepest (’de hvide pletter’), mos, fedt og alt andet snavs er renset væk. De belægninger, som har sortpest (sorte pletter lig alm flisepests hvide pletter) er ekstra svære at rense. Det koster 10,- kr/kvm ekstra at fliserense belægninger med sortpest, og det kan ikke garanteres at sortpest fjernes fuldstændigt.

Herefter bliver belægningen skyllet grundigt ren, og skal så tørre inden den efterfølgende imprægnering. Imprægneringen foregår ved, at imprægneringsvæsken sprøjtes på belægningens overflade og trænger ned i fliser og sten. Belægningen får en afvisende effekt over for vand, som øger stenens holdbarhed, idet forvitring og frostsprængninger minimeres. Imprægneringen reducerer også muligheden for at mos og alger kan gro, da vækstbetingelserne ikke er lige så optimale på grund af manglende vand.

Sidst, men ikke mindst, fejer vi fugesand i de rene fuger, så ukrudt ikke har lige så gode betingelser for at gro i fugerne. Fugesandet giver terrassen eller indkørslen et ny-anlagt ’look’, og fyldte fuger stabiliserer og styrker enhver belægning.

Vi leverer altid et tilfredsstillende resultat, da vi jo helst ser at din misundelige nabo bliver vores næste ”grå pleje” kunde !

Før og efter billeder

Brug for hjælp?
Skriv eller ring til os

Luk menu